Affald og klima i fremtiden
Hjemme hos dig
Affaldssortering er ikke nyt. Vi er allerede godt i gang, men snart skal vi alle sortere i endnu flere affaldstyper, og vi vil få flere affaldsbeholdere derhjemme. Det er planen, at vi inden 2023 skal sortere i ti affaldstyper, som bliver indsamlet og kørt til anlæg, hvor affaldet bliver finsorteret eller genanvendt.
Det er disse ti affaldstyper, det drejer sig om:
-
Restaffald
-
Papir
-
Pap
-
Metal
-
Glas
-
Plast
-
Mad- og drikkekartoner
-
Farligt affald
-
Tekstiler
-
Madaffald
Alle andre former for affald, skal vi fortsat selv aflevere på genbrugspladsen.
Affald og klima i fremtiden
Hjemme hos dig
Affaldssortering er ikke nyt. Vi er allerede godt i gang, men snart skal vi alle sortere i endnu flere affaldstyper, og vi vil få flere affaldsbeholdere derhjemme. Det er planen, at vi inden 2023 skal sortere i ti affaldstyper, som bliver indsamlet og kørt til anlæg, hvor affaldet bliver finsorteret eller genanvendt.
Det er disse ti affaldstyper, det drejer sig om:
-
Restaffald
-
Papir
-
Pap
-
Metal
-
Glas
-
Plast
-
Mad- og drikkekartoner
-
Farligt affald
-
Tekstiler
-
Madaffald
Alle andre former for affald, skal vi fortsat selv aflevere på genbrugspladsen.
Affald og klima i fremtiden
Ens affaldsskilte skal gøre det nemmere
Udover indsamlingen af de ti affaldstyper skal alle kommuner i Danmark benytte ét fælles piktogramsystem. Det vil sige, at de skal bruge den samme slags billeder på deres skilte. Du vil derfor ikke kun møde piktogrammerne på din affaldsløsning derhjemme, men fremover også i bybilledet, på genbrugspladsen og hos familien i den anden ende af landet.
Formålet med dette er at gøre det nemmere at genkende og forstå hvilken slags affaldstype, der skal i de forskellige beholdere.
Affald og klima i fremtiden
Ens affaldsskilte skal gøre det nemmere
Udover indsamlingen af de ti affaldstyper skal alle kommuner i Danmark benytte ét fælles piktogramsystem. Det vil sige, at de skal bruge den samme slags billeder på deres skilte. Du vil derfor ikke kun møde piktogrammerne på din affaldsløsning derhjemme, men fremover også i bybilledet, på genbrugspladsen og hos familien i den anden ende af landet.
Formålet med dette er at gøre det nemmere at genkende og forstå hvilken slags affaldstype, der skal i de forskellige beholdere.
Affald og klima i fremtiden
Mindre affald - mere genbrug og reparation
Vi bliver bedre og bedre til at sortere og indsamle vores affald, så det kan energiudnyttes, genanvendes eller genbruges. Men det kræver også energi og brug af råstoffer, når affaldet skal indsamles, sorteres, rengøres og genanvendes, som fx når glas bliver smeltet sammen med en blanding af sand, kalk og soda i store smelteovne, der bruger en masse energi.
Vi skal derfor undgå at producere affald ved at genbruge og reparere i stedet for at købe nyt.
Direkte genbrug
Når vi bruger ting igen, kaldes det for direkte genbrug. Det er den mest bæredygtige håndtering af de ting og sager, som bliver afleveret på genbrugspladserne, fordi vi forlænger tingenes levetid. Vi får mindre affald og færre omkostninger til affaldsbehandling. Samtidig sparer vi på Jordens råstoffer og bruger mindre energi, fordi der skal laves færre nye varer, som hverken skal transporteres eller emballeres.
Fordi vi skal genbruge mere i fremtiden, bliver det også nemmere at komme af med ting til direkte genbrug og få glæde af genbrugsting.
På de fleste genbrugspladser i Danmark kan du aflevere ting til direkte genbrug.
Affald og klima i fremtiden
Mindre affald - mere genbrug og reparation
Vi bliver bedre og bedre til at sortere og indsamle vores affald, så det kan energiudnyttes, genanvendes eller genbruges. Men det kræver også energi og brug af råstoffer, når affaldet skal indsamles, sorteres, rengøres og genanvendes, som fx når glas bliver smeltet sammen med en blanding af sand, kalk og soda i store smelteovne, der bruger en masse energi.
Vi skal derfor undgå at producere affald ved at genbruge og reparere i stedet for at købe nyt.
Direkte genbrug
Når vi bruger ting igen, kaldes det for direkte genbrug. Det er den mest bæredygtige håndtering af de ting og sager, som bliver afleveret på genbrugspladserne, fordi vi forlænger tingenes levetid. Vi får mindre affald og færre omkostninger til affaldsbehandling. Samtidig sparer vi på Jordens råstoffer og bruger mindre energi, fordi der skal laves færre nye varer, som hverken skal transporteres eller emballeres.
Fordi vi skal genbruge mere i fremtiden, bliver det også nemmere at komme af med ting til direkte genbrug og få glæde af genbrugsting.
På de fleste genbrugspladser i Danmark kan du aflevere ting til direkte genbrug.
Hvad kan du gøre?
Har du ting, du ikke længere skal bruge, kan du give det videre til andre. Du kan fx:
- Forære det til nogen, du kender.
- Sælge det videre på et loppemarked.
- Aflevere det i en genbrugsbutik.
- Aflevere det til direkte genbrug på en genbrugsplads.
- Aflevere det til et byttemarked, hvor man bytter genbrugsting.
Når du selv får brug for at købe noget, du mangler, kan du starte med at undersøge, om du kan købe det brugt eller få det helt gratis på et byttemarked.
Affald og klima i fremtiden
Vi skal reparere mere frem for at smide ud
I gamle dage reparerede man alt det, der kunne repareres. Dine oldeforældre smed sjældent noget ud bare, fordi det gik i stykker. Man lappede tøjet, syede nye knapper i eller syede det helt om. Man reparerede selv spisebordet og græsslåmaskinen, hvis det gik i stykker.
I dag smider vi det bare ud og køber noget nyt. Vi er ikke så dygtige til at reparere vores ting, og mange af de ting, vi har i dag, er svære at reparere. Vi må derfor skabe nye muligheder for reparation.
Flere steder i Danmark har man såkaldte reparationscaféer. I reparationscaféerne kan man få hjælp til at få repareret sine ting.
I Repair Cafe arbejder man også for, at produkter i fremtiden skal designes og produceres, så de kan holde i lang tid, og så man nemt kan skille dem ad og få udskiftet reservedele.
Affald og klima i fremtiden
Vi skal reparere mere frem for at smide ud
I gamle dage reparerede man alt det, der kunne repareres. Dine oldeforældre smed sjældent noget ud bare, fordi det gik i stykker. Man lappede tøjet, syede nye knapper i eller syede det helt om. Man reparerede selv spisebordet og græsslåmaskinen, hvis det gik i stykker.
I dag smider vi det bare ud og køber noget nyt. Vi er ikke så dygtige til at reparere vores ting, og mange af de ting, vi har i dag, er svære at reparere. Vi må derfor skabe nye muligheder for reparation.
Flere steder i Danmark har man såkaldte reparationscaféer. I reparationscaféerne kan man få hjælp til at få repareret sine ting.
I Repair Cafe arbejder man også for, at produkter i fremtiden skal designes og produceres, så de kan holde i lang tid, og så man nemt kan skille dem ad og få udskiftet reservedele.
Affald og klima i fremtiden
Vi skal købe mindre
Jo færre ting vi køber, desto mindre affald har vi.
Lige nu er der cirka 7,9 milliarder mennesker på Jorden. Ifølge middel befolkningsvækst vil der være 9,7 milliarder mennesker i 2050 og 10,8 milliarder i 2100 [1].
Når vi bliver flere mennesker på Jorden, og vi samtidig bliver rigere og lever længere, så vokser presset på Jordens ressourcer. Flere mennesker og et større forbrug vil betyde mere affald, hvis vi ikke finder en mere bæredygtig måde at leve på.
En tredjedel af affaldet kommer i dag fra verdens rigeste lande, selvom de kun står for omkring 16 % af verdens befolkning. I verdens fattigste lande producerer man ikke så meget affald, men man har svært ved at skaffe penge til at få affaldet samlet ind og behandlet.
Hvad kan du gøre?
Når du køber noget, skal du stille dig selv disse spørgsmål:
-
Kan varen, jeg køber, holde i lang tid?
-
Vil jeg være glad for varen i lang tid?
-
Kan varen repareres?
-
Er varen fremstillet bæredygtigt?
-
Og det vigtigste spørgsmål: Har jeg brug for at købe noget nyt?
Kilde: [1] Globalis
Affald og klima i fremtiden
Vi skal købe mindre
Jo færre ting vi køber, desto mindre affald har vi.
Lige nu er der cirka 7,9 milliarder mennesker på Jorden. Ifølge middel befolkningsvækst vil der være 9,7 milliarder mennesker i 2050 og 10,8 milliarder i 2100 [1].
Når vi bliver flere mennesker på Jorden, og vi samtidig bliver rigere og lever længere, så vokser presset på Jordens ressourcer. Flere mennesker og et større forbrug vil betyde mere affald, hvis vi ikke finder en mere bæredygtig måde at leve på.
En tredjedel af affaldet kommer i dag fra verdens rigeste lande, selvom de kun står for omkring 16 % af verdens befolkning. I verdens fattigste lande producerer man ikke så meget affald, men man har svært ved at skaffe penge til at få affaldet samlet ind og behandlet.
Hvad kan du gøre?
Når du køber noget, skal du stille dig selv disse spørgsmål:
-
Kan varen, jeg køber, holde i lang tid?
-
Vil jeg være glad for varen i lang tid?
-
Kan varen repareres?
-
Er varen fremstillet bæredygtigt?
-
Og det vigtigste spørgsmål: Har jeg brug for at købe noget nyt?
Kilde: [1] Globalis
Affald og klima i fremtiden
Indfangning af CO2
På et affaldsenergianlæg udleder man mindre fossilt CO2 til atmosfæren, end når man producerer energi på kul, gas eller olie. Desværre kan man ikke helt undgå at udlede CO2, når man brænder affald. Derfor arbejder man på, hvordan man kan indfange og lagre den CO2, man udleder fra affaldsforbrændingen.
Teknologien bag CO2-fangst
CO2-fangst virker ved, at man opfanger CO2 fra skorstenen efter afbrænding af affald, kul, olie og gas. Når det er opfanget, skal det komprimeres (presses sammen) til flydende form.
Herefter transporteres det til deponi i undergrunden. Den flydende gas kan transporteres med lastbil, skib eller i rørledninger.
Til højre kan du se en film, som viser, hvordan man kan fange CO2 fra forbrændingen.
Udfordringerne ved CO2-fangst
CO2-fangst er en dyr og kompliceret løsning. Der skal bygges anlæg, som både kan opfange CO2 og omdanne det til flydende form. Derudover er der brug for, at der bliver bygget rør, pumper og brønde til transport og opbevaring.
Man kan kun lagre CO2 i områder, hvor undergrunden består af sandsten, som CO2 ikke kan trænge igennem. CO2 skal opbevares minimum 800 meter under jordens overflade.
Kilde: GEUS
Affald og klima i fremtiden
Indfangning af CO2
På et affaldsenergianlæg udleder man mindre fossilt CO2 til atmosfæren, end når man producerer energi på kul, gas eller olie. Desværre kan man ikke helt undgå at udlede CO2, når man brænder affald. Derfor arbejder man på, hvordan man kan indfange og lagre den CO2, man udleder fra affaldsforbrændingen.
Teknologien bag CO2-fangst
CO2-fangst virker ved, at man opfanger CO2 fra skorstenen efter afbrænding af affald, kul, olie og gas. Når det er opfanget, skal det komprimeres (presses sammen) til flydende form.
Herefter transporteres det til deponi i undergrunden. Den flydende gas kan transporteres med lastbil, skib eller i rørledninger.
Til højre kan du se en film, som viser, hvordan man kan fange CO2 fra forbrændingen.
Udfordringerne ved CO2-fangst
CO2-fangst er en dyr og kompliceret løsning. Der skal bygges anlæg, som både kan opfange CO2 og omdanne det til flydende form. Derudover er der brug for, at der bliver bygget rør, pumper og brønde til transport og opbevaring.
Man kan kun lagre CO2 i områder, hvor undergrunden består af sandsten, som CO2 ikke kan trænge igennem. CO2 skal opbevares minimum 800 meter under jordens overflade.
Kilde: GEUS
Klar til at gå på opdagelse?
Læs mere om affaldshierarkiet
Læs mere om cirkulær økonomi
Læs mere om genbrug
