Affaldsforebyggelse
Stigende mængde affald
Mængden af affald i Danmark stiger. År efter år skaber vi mere og mere affald, fordi vi lever i et rigt samfund. Derfor har kommunerne og affaldsselskaberne et stort fokus på, hvordan vi skaber mindre affald.
I Danmark har vi råd til at have et højt forbrug af mad, tøj, elektronik og mange andre varer. Hvis vi alle sammen køber færre ting og genbruger mere, skaber vi mindre affald.
Ét område er elektronisk affald. Udviklingen på elektronikområdet går rigtig stærkt. Bare tænk på din mobiltelefon - hvor lang tid, har du haft den? Mange telefoner bliver hurtigt out-datet, batteriet mister hurtigt strøm, de bliver langsomme, og de kan ikke opdateres. Derfor køber mange mennesker ofte nye mobiltelefoner. I gennemsnit har vi kun vores mobiltelefon i to år.
Det kræver store mængder energi og råstoffer at producere nye ting. Ikke kun elektronik, men fx også tøj og emballager. Derfor er det en god idé at tænke over, hvad og hvor meget du køber.
Når du mindsker din mængde af affald, udleder du samtidig mindre CO2. Det er godt for klimaet.
Affaldsforebyggelse
Stigende mængde affald
Mængden af affald i Danmark stiger. År efter år skaber vi mere og mere affald, fordi vi lever i et rigt samfund. Derfor har kommunerne og affaldsselskaberne et stort fokus på, hvordan vi skaber mindre affald.
I Danmark har vi råd til at have et højt forbrug af mad, tøj, elektronik og mange andre varer. Hvis vi alle sammen køber færre ting og genbruger mere, skaber vi mindre affald.
Ét område er elektronisk affald. Udviklingen på elektronikområdet går rigtig stærkt. Bare tænk på din mobiltelefon - hvor lang tid, har du haft den? Mange telefoner bliver hurtigt out-datet, batteriet mister hurtigt strøm, de bliver langsomme, og de kan ikke opdateres. Derfor køber mange mennesker ofte nye mobiltelefoner. I gennemsnit har vi kun vores mobiltelefon i to år.
Det kræver store mængder energi og råstoffer at producere nye ting. Ikke kun elektronik, men fx også tøj og emballager. Derfor er det en god idé at tænke over, hvad og hvor meget du køber.
Når du mindsker din mængde af affald, udleder du samtidig mindre CO2. Det er godt for klimaet.
Leder du efter noget til de yngste?
Det er også de små ting, der tæller:
1. Brug madkasse i stedet for at pakke frokosten ind i sølvpapir og poser.
2. Drik vand fra hanen eller brug en vanddunk.
3. Sig nej tak til reklamer - det sparer ca. 65 kg papiraffald om året.
4. Køb kun den mængde mad, du kan spise. Gem resterne fra aftensmaden til næste dags frokost.
5. Undgå engangsemballage som fx sugerør og engangskopper.
6. Køb færre ting.
7. Køb kvalitet, der holder længere.
Måske kan du selv finde på flere idéer?
Affaldsforebyggelse
Tøjforbrug
Du kender det sikkert godt. Du har ALT for meget tøj at vælge mellem i skabet. Noget af tøjet har du ikke brugt i flere år. Dertil kommer, at en gennemsnitlig dansker køber 16 kg tøj om året.
Modebranchen skaber konstant nye designs, og et køb tager kun et enkelt klik. Vi vil gerne have nyt tøj og være først med det sidste nye, men det har en pris for vores klima.
Tøj kræver store mængder energi og ressourcer at producere. Bomuldsmarkerne kræver meget vand, og der tilsættes pesticider og kemikalier for at få bomulden til at vokse hurtigere og kraftigere og for at undgå skadedyr. Dertil kommer transporten af tøjet, som ofte produceres i lande langt fra Danmark, samt ekstra transport, hvis tøjet købes online.
Derfor kan det være en god idé at tænke over, om man virkelig har brug for den nye bluse. Måske er den fra sidste år stadig ok?
Hvis du køber kvalitetstøj, som holder år efter år, og som ikke går af mode, kan du mindske dit tøjforbrug.
Affaldsforebyggelse
Tøjforbrug
Du kender det sikkert godt. Du har ALT for meget tøj at vælge mellem i skabet. Noget af tøjet har du ikke brugt i flere år. Dertil kommer, at en gennemsnitlig dansker køber 16 kg tøj om året.
Modebranchen skaber konstant nye designs, og et køb tager kun et enkelt klik. Vi vil gerne have nyt tøj og være først med det sidste nye, men det har en pris for vores klima.
Tøj kræver store mængder energi og ressourcer at producere. Bomuldsmarkerne kræver meget vand, og der tilsættes pesticider og kemikalier for at få bomulden til at vokse hurtigere og kraftigere og for at undgå skadedyr. Dertil kommer transporten af tøjet, som ofte produceres i lande langt fra Danmark, samt ekstra transport, hvis tøjet købes online.
Derfor kan det være en god idé at tænke over, om man virkelig har brug for den nye bluse. Måske er den fra sidste år stadig ok?
Hvis du køber kvalitetstøj, som holder år efter år, og som ikke går af mode, kan du mindske dit tøjforbrug.
Affaldsforebyggelse
Take away skaber meget affald
Vores forbrug af take away og fast food er stigende. Vi køber og spiser mad ude fra som aldrig før. Og selvom det er lækkert, nemt og hurtigt at købe en bakke sushi eller en shawarma, når du er sulten på farten, så har det konsekvenser for vores klima og miljø.
Når vi køber take away, er maden pakket ind i emballage som plast, papir og pap. Ofte er emballagen så fedtet og snasket, at den ikke kan genanvendes. Det gælder fx brugte pizzabakker og madpapir, som skal smides ud til restaffald og dermed energiudnyttes.
En stor del af emballagen til take away er lavet af plast, men meget af det bliver ikke genanvendt, da maden bliver spist udendørs i parker og på stranden, hvor der mange steder ikke er mulighed for at sortere affaldet.
Pant på emballage er vejen frem
Muligheden for at købe nemt og hurtig mad på farten er kommet for at blive, og derfor er der flere, der mener, at det er på tide at komme med løsninger. I Schweiz har man nogle steder indført en form for pantsystem på emballage. Og det kunne vi måske også gøre i Danmark.
Fx pant på to-go kopper, når vi køber kaffe og varm kakao, hvor der ikke findes bæredygtige materialer, men der findes bæredygtige systemer som pantsystemet. Derfor er der en stigende stemning for, at der skal skiftes fokus fra genanvendelse til genbrug – bare fordi man skifter plastkoppen ud med én af pap, er det ikke nødvendigvis bedre for vores klima og miljø. Hvis vi i stedet udviklede pantsystemer til vores take away-emballager, vil det være til gavn for klima og miljø.
Affaldsforebyggelse
Take away skaber meget affald
Vores forbrug af take away og fast food er stigende. Vi køber og spiser mad ude fra som aldrig før. Og selvom det er lækkert, nemt og hurtigt at købe en bakke sushi eller en shawarma, når du er sulten på farten, så har det konsekvenser for vores klima og miljø.
Når vi køber take away, er maden pakket ind i emballage som plast, papir og pap. Ofte er emballagen så fedtet og snasket, at den ikke kan genanvendes. Det gælder fx brugte pizzabakker og madpapir, som skal smides ud til restaffald og dermed energiudnyttes.
En stor del af emballagen til take away er lavet af plast, men meget af det bliver ikke genanvendt, da maden bliver spist udendørs i parker og på stranden, hvor der mange steder ikke er mulighed for at sortere affaldet.
Pant på emballage er vejen frem
Muligheden for at købe nemt og hurtig mad på farten er kommet for at blive, og derfor er der flere, der mener, at det er på tide at komme med løsninger. I Schweiz har man nogle steder indført en form for pantsystem på emballage. Og det kunne vi måske også gøre i Danmark.
Fx pant på to-go kopper, når vi køber kaffe og varm kakao, hvor der ikke findes bæredygtige materialer, men der findes bæredygtige systemer som pantsystemet. Derfor er der en stigende stemning for, at der skal skiftes fokus fra genanvendelse til genbrug – bare fordi man skifter plastkoppen ud med én af pap, er det ikke nødvendigvis bedre for vores klima og miljø. Hvis vi i stedet udviklede pantsystemer til vores take away-emballager, vil det være til gavn for klima og miljø.
Klar til at gå på opdagelse?
Læs mere om genbrug
Læs mere om genanvendelse
Læs mere om energiudnyttelse
