Energiudnyttelse
Hvad er et affalds-energianlæg?
Et forbrændingsanlæg bliver i fagsprog også kaldt et affaldsenergianlæg. På et affaldsenergianlæg brænder man restaffald fra borgere, virksomheder og genbrugspladser. Varmen fra forbrændingen bruges til produktion af el og fjernvarme.
Der er ca. 30 affaldsenergianlæg i Danmark, hvor de brænder restaffald fra private husstande, kontorer, butikker og firmaer. Anlæggene energiudnytter affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes, men som samtidig ikke er deponeringsegnet. Derfor er energiudnyttelse placeret mellem genanvendelse og deponi i affaldshierarkiet.
Mange affaldsenergianlæg modtager også restaffald fra hospitaler. Det egner sig ikke til genanvendelse, da det kan være smittebærende og uhygiejnisk. Der er også affaldsenergianlæg, som brænder farligt affald. Farligt affald er eksempelvis kemikalier og maling.
Energiudnyttelse
Hvad er et affalds-energianlæg?
Et forbrændingsanlæg bliver i fagsprog også kaldt et affaldsenergianlæg. På et affaldsenergianlæg brænder man restaffald fra borgere, virksomheder og genbrugspladser. Varmen fra forbrændingen bruges til produktion af el og fjernvarme.
Der er ca. 30 affaldsenergianlæg i Danmark, hvor de brænder restaffald fra private husstande, kontorer, butikker og firmaer. Anlæggene energiudnytter affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes, men som samtidig ikke er deponeringsegnet. Derfor er energiudnyttelse placeret mellem genanvendelse og deponi i affaldshierarkiet.
Mange affaldsenergianlæg modtager også restaffald fra hospitaler. Det egner sig ikke til genanvendelse, da det kan være smittebærende og uhygiejnisk. Der er også affaldsenergianlæg, som brænder farligt affald. Farligt affald er eksempelvis kemikalier og maling.
Eksempler på restaffald
-
Bleer, bind og tamponer.
-
Kattegrus.
-
Vådt, fedtet og beskidt pap og papir.
-
Sammensatte folier som fx kaffe- og chipsposer, Caprisonne-juice og dyrefoderemballage.
-
Råddent træ.
-
MDF- og masonitplader.
-
Affaldstræ som fx store rødder og savsmuld fra savværker.
-
Invasive planter som fx Japansk pileurt og Bjørneklo.
Leder du efter noget til de yngste?
Fra affald til energi
At omdanne affald til el og fjernvarme er på den ene side meget simpelt og på den anden side meget kompliceret. Her på siden kan du dykke ned i de forskellige trin i energiudnyttelsesprocessen.
Trin på et affaldsenergianlæg
-
Affaldsmodtagelse – affald kommer ind
-
Affaldssilo
-
Ovn
-
Kedel
-
Turbine og generator
-
Røggasrensning
Energiudnyttelse
Hvordan restaffald bliver til el og fjernvarme?
Inden du dykker ned i de forskellige trin på affaldsenergianlægget, kan du begynde med at se denne korte film om, hvordan restaffald bliver til el og fjernvarme.
Energiudnyttelse
Hvordan restaffald bliver til el og fjernvarme?
Inden du dykker ned i de forskellige trin på affaldsenergianlægget, kan du begynde med at se denne korte film om, hvordan restaffald bliver til el og fjernvarme.
Energiudnyttelse
1. Affaldsmodtagelse
Affaldsmodtagelsen er dér, hvor skraldebilerne kommer og læsser affaldet af i en stor silo. Fra siloen løfter store kraner affaldet ind i ovnen.
Når skraldebilerne har tømt affaldsbeholderen hjemme hos dig eller har hentet en stor container hos et firma eller på en genbrugsplads, kører de til et affaldsenergianlæg. På de store anlæg kommer der 3-400 skraldebiler om dagen.
På affaldsenergianlægget kører skraldebilen op på en stor vægt, hvor den bliver vejet. Herefter kører skraldebilen ind i aflæssehallen og helt hen til siloen. Her tipper eller presser den affaldet ud af containeren og direkte ned i siloen.
Når skraldebilen forlader affaldsenergianlægget, bliver den vejet igen. På den måde kan man se, hvor meget affald, skraldebilen har læsset af i siloen.
Alle borgere skal betale for at få hentet deres affald. En del af pengene går til firmaet, der henter affaldet, og en del går til affaldsenergianlægget, så der kan betales løn, husleje, vedligeholdelse, strøm og så videre.
Affaldet sorteres ikke på affaldsenergianlæggene. Det er derfor vigtigt, at du sorterer dit affald korrekt, inden du smider det ud. Der bliver jævnligt lavet kontrol på det affald, som kommer ind på anlægget, og hvis der er for mange fejlsorteringer, får firmaet en bøde.
Energiudnyttelse
1. Affaldsmodtagelse
Affaldsmodtagelsen er dér, hvor skraldebilerne kommer og læsser affaldet af i en stor silo. Fra siloen løfter store kraner affaldet ind i ovnen.
Når skraldebilerne har tømt affaldsbeholderen hjemme hos dig eller har hentet en stor container hos et firma eller på en genbrugsplads, kører de til et affaldsenergianlæg. På de store anlæg kommer der 3-400 skraldebiler om dagen.
På affaldsenergianlægget kører skraldebilen op på en stor vægt, hvor den bliver vejet. Herefter kører skraldebilen ind i aflæssehallen og helt hen til siloen. Her tipper eller presser den affaldet ud af containeren og direkte ned i siloen.
Når skraldebilen forlader affaldsenergianlægget, bliver den vejet igen. På den måde kan man se, hvor meget affald, skraldebilen har læsset af i siloen.
Alle borgere skal betale for at få hentet deres affald. En del af pengene går til firmaet, der henter affaldet, og en del går til affaldsenergianlægget, så der kan betales løn, husleje, vedligeholdelse, strøm og så videre.
Affaldet sorteres ikke på affaldsenergianlæggene. Det er derfor vigtigt, at du sorterer dit affald korrekt, inden du smider det ud. Der bliver jævnligt lavet kontrol på det affald, som kommer ind på anlægget, og hvis der er for mange fejlsorteringer, får firmaet en bøde.
Energiudnyttelse
2. Affaldssilo
Affaldssiloen er bogstaveligt talt en kæmpe skraldespand, der kan indeholde al det restaffald, som borgere, virksomheder og firmaer producerer.
Skraldebilerne tipper affaldet direkte ind i siloen, hvor store kraner blander affaldet. Der er flere grunde til, at man blander affaldet. For det første brænder affaldet bedre, da man blander tørt og vådt affald, hvilket gør at affaldet bliver mere ens, inden det kommer ind i ovnene. For det andet er der stadig en del organisk affald i restaffaldet – fx køkkenaffald – som skaber varme, når det nedbrydes. Derfor kan der blive meget varmt inde i affaldssiloen. Faktisk så varmt, at der kan opstå brande, men ved at blande affaldet mindsker man risikoen for, at der opstår brand i de store affaldsbjerge i siloen.
På de fleste affaldsenergianlæg styres kranerne manuelt af en kranfører. Kranføreren sørger både for at flytte affaldet rundt i siloen, så der hele tiden er plads til, at mere affald kommer ind. Kranføreren blander også affaldet og sørger løbende for at fylde affald i tragten til ovnene.
Jo større affaldsenergianlæg, jo større affaldssilo. I nogle affaldssiloer vil Rundetårn kunne stå flere gange.
Energiudnyttelse
2. Affaldssilo
Affaldssiloen er bogstaveligt talt en kæmpe skraldespand, der kan indeholde al det restaffald, som borgere, virksomheder og firmaer producerer.
Skraldebilerne tipper affaldet direkte ind i siloen, hvor store kraner blander affaldet. Der er flere grunde til, at man blander affaldet. For det første brænder affaldet bedre, da man blander tørt og vådt affald, hvilket gør at affaldet bliver mere ens, inden det kommer ind i ovnene. For det andet er der stadig en del organisk affald i restaffaldet – fx køkkenaffald – som skaber varme, når det nedbrydes. Derfor kan der blive meget varmt inde i affaldssiloen. Faktisk så varmt, at der kan opstå brande, men ved at blande affaldet mindsker man risikoen for, at der opstår brand i de store affaldsbjerge i siloen.
På de fleste affaldsenergianlæg styres kranerne manuelt af en kranfører. Kranføreren sørger både for at flytte affaldet rundt i siloen, så der hele tiden er plads til, at mere affald kommer ind. Kranføreren blander også affaldet og sørger løbende for at fylde affald i tragten til ovnene.
Jo større affaldsenergianlæg, jo større affaldssilo. I nogle affaldssiloer vil Rundetårn kunne stå flere gange.
Affaldsbjerg i siloen
Kran til at løfte affald
Kranfører, der styrer kranen i siloen
Energiudnyttelse
3. Ovn
Affaldet bliver brændt i en eller flere ovne på energianlægget. På de fleste affaldsenergianlæg er der mellem to og fire ovne. Det er smart at have mere end én ovn, så man altid kan køre anlægget, selvom en af ovnene er ude af drift.
Ovnene ligger i forbindelse med siloen, og fra siloen løfter kranen affaldet op i en tragt. Herfra glider det ind i ovnen, efterhånden som der bliver plads. Det tager to-tre timer, fra affaldet kommer op i tragten, til det er brændt i ovnen.
I de største ovne kan der stå to parcelhuse ved siden af hinanden. Ovnene kan være på højde med femetagers huse. Inde i ovnen ligger affaldet på en rist af metal. De fleste riste er bygget op som trapper, hvor hvert trin bevæger sig og skubber affaldet fremad, efterhånden som det brænder. På nogle af de nyere anlæg anvender man riste, som får affaldet til at rulle mere. På den måde brænder affaldet mere effektivt, og man kan få al energien ud af affaldet. Mellem ristene er der huller, hvor der blæses luft ind i ovnen – for uden luft kan affaldet ikke brænde.
Temperaturen i ovnen er omkring 1.000 grader. Det betyder, at metal ikke brænder, men kun smelter. Metallet kan smelte fast i ovnen og løbe ned i lufthullerne, og når det sker, kan affaldet ikke brænde, og man må rense ovnen. Det koster mange penge, og det er ikke smart at brænde metal, for der er ikke noget energi i det.
Derfor er det bedst, hvis alle borgere lod være med at smide dåser og andet metal i restaffaldet. I stedet skal det afleveres i beholderen til metal.
Når affaldet er brændt, er der noget tilbage. Det kaldes for slagge og kan bruges til at lægge under asfalt i stedet for grus, når man bygger veje.
Energiudnyttelse
3. Ovn
Affaldet bliver brændt i en eller flere ovne på energianlægget. På de fleste affaldsenergianlæg er der mellem to og fire ovne. Det er smart at have mere end én ovn, så man altid kan køre anlægget, selvom en af ovnene er ude af drift.
Ovnene ligger i forbindelse med siloen, og fra siloen løfter kranen affaldet op i en tragt. Herfra glider det ind i ovnen, efterhånden som der bliver plads. Det tager to-tre timer, fra affaldet kommer op i tragten, til det er brændt i ovnen.
I de største ovne kan der stå to parcelhuse ved siden af hinanden. Ovnene kan være på højde med femetagers huse. Inde i ovnen ligger affaldet på en rist af metal. De fleste riste er bygget op som trapper, hvor hvert trin bevæger sig og skubber affaldet fremad, efterhånden som det brænder. På nogle af de nyere anlæg anvender man riste, som får affaldet til at rulle mere. På den måde brænder affaldet mere effektivt, og man kan få al energien ud af affaldet. Mellem ristene er der huller, hvor der blæses luft ind i ovnen – for uden luft kan affaldet ikke brænde.
Temperaturen i ovnen er omkring 1.000 grader. Det betyder, at metal ikke brænder, men kun smelter. Metallet kan smelte fast i ovnen og løbe ned i lufthullerne, og når det sker, kan affaldet ikke brænde, og man må rense ovnen. Det koster mange penge, og det er ikke smart at brænde metal, for der er ikke noget energi i det.
Derfor er det bedst, hvis alle borgere lod være med at smide dåser og andet metal i restaffaldet. I stedet skal det afleveres i beholderen til metal.
Når affaldet er brændt, er der noget tilbage. Det kaldes for slagge og kan bruges til at lægge under asfalt i stedet for grus, når man bygger veje.
Energiudnyttelse
4. Kedel
Varmen fra ovnen opvarmer vand i kedlen på samme måde, som når du koger vand til te i din elkedel derhjemme.
Kedlen består af mange tætsiddende rør, der ligger rundt om ovnen. I rørene er der vand, som varmes op af varmen fra ovnen. Hver ovn på affaldsenergianlægget er bygget sammen med hver deres kedel, så varmen fra ovnen overfører sin varmeenergi til vandet i kedlen.
Vandet i kedlen bliver varmet op til meget høje temperaturer og overgår til dampform. Vand på dampform udvider sig meget, og der opstår dermed et enormt stort tryk på vanddampen. Vanddampen presses herefter ind i turbinen.
Energiudnyttelse
4. Kedel
Varmen fra ovnen opvarmer vand i kedlen på samme måde, som når du koger vand til te i din elkedel derhjemme.
Kedlen består af mange tætsiddende rør, der ligger rundt om ovnen. I rørene er der vand, som varmes op af varmen fra ovnen. Hver ovn på affaldsenergianlægget er bygget sammen med hver deres kedel, så varmen fra ovnen overfører sin varmeenergi til vandet i kedlen.
Vandet i kedlen bliver varmet op til meget høje temperaturer og overgår til dampform. Vand på dampform udvider sig meget, og der opstår dermed et enormt stort tryk på vanddampen. Vanddampen presses herefter ind i turbinen.
Energiudnyttelse
5. Turbine og generator
Energiudnyttelse
5. Turbine og generator
Dampen fra kedlen bliver sendt til en dampturbine.
Turbinen er en maskine, der drives af dampen. Den består af nogle roterende skovlhjul, som drejer rundt, når dampen kører igennem dem.
Vindmøller er også turbiner. De drives ikke af damp, men af vind. Derfor kalder man dem vindturbiner.
Turbinen er forbundet til en generator, som laver elektricitet. Generatoren omdanner bevægelsesenergien fra de roterende skovlhjul til elektrisk energi ved hjælp af induktion. Det kan være lidt svært at forstå, men du kan se videoen nedenfor, som forklarer, hvad elektromagnetisme er.
Turbine set udefra
Generator
Se filmen, hvor Iben fra Experimentarium forklarer elektromagnetisme på 3 minutter.
Vidste du, at...
Elektricitet kaldes også el eller strøm.
Elektricitet bliver blandt andet lavet på anlæg, der brænder kul og olie eller affald. Der bliver i dag også produceret store mængder elektricitet ved hjælp af vedvarende energikilder som sol og vind.
Elektriciteten løber i ledninger på pæle eller under jorden. Vi kan slet ikke undvære elektricitet, så vi er meget afhængige af en stabil forsyning.
Energiudnyttelse
6. Rensning af røgen
Når man sætter ild til noget, opstår der røg. Du har sikkert selv opdaget det, hvis du har lavet et bål. Det samme sker, når man brænder affald. Der skabes en masse røg, og den røg kan indeholde flere giftige stoffer. Røgen må ikke indeholde stoffer, som kan skade miljøet eller gøre mennesker og dyr syge. Derfor er det vigtigt, at den renses grundigt, inden den sendes ud gennem skorstenen.
De giftige stoffer i røgen kommer fra affaldet. På affaldsenergianlægget er der ikke nogen, der sorterer affaldet. Det skal gøres i de private hjem og virksomheder, inden affaldet afhentes. Desværre er ikke alle lige grundige eller dygtige til at sortere. Derfor kommer der fx batterier, PVC-plast og elektronik i affaldet. Det forurener røgen med syrer og tungmetaller. Syrerne danner syreregn, som skader naturen, og tungmetallerne kan skade mennesker og dyr. For at undgå det renses røgen meget grundigt på energianlægget.
Tungmetallerne og syrerne forsvinder ikke. De ender i de restprodukter, der dannes ved rensningen af røg. Man bruger blandt andet kalk til at neutralisere syrerne. De fleste tungmetaller ender i slaggen, men kviksølv går på gasform, når den varmes op til så høje temperaturer. I røgrensningen tilsætter man aktivt kul, som kviksølvet binder sig til. Det fanges senere i røgrensningen i et posefilter. Man fanger også sod fra røgen i posefilteret. Alle restprodukterne lægges på deponi i udlandet, så de ikke forurener miljøet.
Det, man ser komme ud af skorstenene på affaldsenergianlæggene, er primært vanddamp, som ikke skader naturen. Der kommer også CO2 ud af skorstenen. Du har måske hørt, at CO2 er med til at give klimaændringer? Det er rigtigt, men faktisk findes der teknologier til at fange CO2'en i røgen. Teknologien er dyr, men på affaldsenergianlægget, Amager Bakke, tester man, hvordan man kan gøre processen energineutral. Du kan læse mere om CO2-fangst på ARC's hjemmeside.
Energiudnyttelse
6. Rensning af røgen
Når man sætter ild til noget, opstår der røg. Du har sikkert selv opdaget det, hvis du har lavet et bål. Det samme sker, når man brænder affald. Der skabes en masse røg, og den røg kan indeholde flere giftige stoffer. Røgen må ikke indeholde stoffer, som kan skade miljøet eller gøre mennesker og dyr syge. Derfor er det vigtigt, at den renses grundigt, inden den sendes ud gennem skorstenen.
De giftige stoffer i røgen kommer fra affaldet. På affaldsenergianlægget er der ikke nogen, der sorterer affaldet. Det skal gøres i de private hjem og virksomheder, inden affaldet afhentes. Desværre er ikke alle lige grundige eller dygtige til at sortere. Derfor kommer der fx batterier, PVC-plast og elektronik i affaldet. Det forurener røgen med syrer og tungmetaller. Syrerne danner syreregn, som skader naturen, og tungmetallerne kan skade mennesker og dyr. For at undgå det renses røgen meget grundigt på energianlægget.
Tungmetallerne og syrerne forsvinder ikke. De ender i de restprodukter, der dannes ved rensningen af røg. Man bruger blandt andet kalk til at neutralisere syrerne. De fleste tungmetaller ender i slaggen, men kviksølv går på gasform, når den varmes op til så høje temperaturer. I røgrensningen tilsætter man aktivt kul, som kviksølvet binder sig til. Det fanges senere i røgrensningen i et posefilter. Man fanger også sod fra røgen i posefilteret. Alle restprodukterne lægges på deponi i udlandet, så de ikke forurener miljøet.
Det, man ser komme ud af skorstenene på affaldsenergianlæggene, er primært vanddamp, som ikke skader naturen. Der kommer også CO2 ud af skorstenen. Du har måske hørt, at CO2 er med til at give klimaændringer? Det er rigtigt, men faktisk findes der teknologier til at fange CO2'en i røgen. Teknologien er dyr, men på affaldsenergianlægget, Amager Bakke, tester man, hvordan man kan gøre processen energineutral. Du kan læse mere om CO2-fangst på ARC's hjemmeside.
Disse stoffer renses væk
-
Flyveaske
-
Svovldioxid
-
NOx-partikler
-
Saltsyre
-
Kviksølv
Energiudnyttelse
Restprodukter fra energiudnyttelsen
Den del af affaldet, der ikke kan brænde, kaldes slagge. I slaggen kan der være aske, stumper af porcelæn, sand fra glas og flasker samt ting af jern og metal. Cirka 1/5 af det, der kommer ind i ovnene, ender som slagge.
Hvor meget slagge, der er, afhænger af, hvor gode vi som borgere og virksomheder er til at sortere vores affald. Det er mange rigtig gode til, men der er også mange, der ikke gider eller ikke ved, hvordan man gør det rigtigt. Det er ikke kun private borgere, der ikke sorterer affaldet korrekt. Mange virksomheder sløser med sortering, og derfor ender meget, som ikke kan brænde, i ovnene.
Efter forbrændingen i ovnene ender slaggen i en slaggekælder, hvorfra den efterfølgende bliver transporteret til en virksomhed, som behandler slaggen. Her frasorterer man også metaller fra slaggen. Det er fx konservesdåser, cykler, papirclips samt søm og skruer. Metallerne sendes til genanvendelse i andre virksomheder.
Man tester også, om slaggen er forurenet. Hvis den ikke er det, kan man bruge den under asfalten, når man bygger veje, da slagge er et meget stabilt materiale. På den måde undgår man at grave grus op fra grusgravene.
Det er derfor en god idé at sortere dit affald. Metal skal i beholderen til metal, så det kan genanvendes til nye ting.
Energiudnyttelse
Restprodukter fra energiudnyttelsen
Den del af affaldet, der ikke kan brænde, kaldes slagge. I slaggen kan der være aske, stumper af porcelæn, sand fra glas og flasker samt ting af jern og metal. Cirka 1/5 af det, der kommer ind i ovnene, ender som slagge.
Hvor meget slagge, der er, afhænger af, hvor gode vi som borgere og virksomheder er til at sortere vores affald. Det er mange rigtig gode til, men der er også mange, der ikke gider eller ikke ved, hvordan man gør det rigtigt. Det er ikke kun private borgere, der ikke sorterer affaldet korrekt. Mange virksomheder sløser med sortering, og derfor ender meget, som ikke kan brænde, i ovnene.
Efter forbrændingen i ovnene ender slaggen i en slaggekælder, hvorfra den efterfølgende bliver transporteret til en virksomhed, som behandler slaggen. Her frasorterer man også metaller fra slaggen. Det er fx konservesdåser, cykler, papirclips samt søm og skruer. Metallerne sendes til genanvendelse i andre virksomheder.
Man tester også, om slaggen er forurenet. Hvis den ikke er det, kan man bruge den under asfalten, når man bygger veje, da slagge er et meget stabilt materiale. På den måde undgår man at grave grus op fra grusgravene.
Det er derfor en god idé at sortere dit affald. Metal skal i beholderen til metal, så det kan genanvendes til nye ting.
Slagge med metal i
Slaggekælder og løftekran
Slagge
Energiudnyttelse
Fjernvarme
Radiatoren giver varme i værelset, fordi der er varmt vand i den. To tredjedele af husene i Danmark har fjernvarme i deres radiatorer.
Fjernvarme betyder, at varmen kommer langt væk (fjernt) fra huset. Det varme vand ligger i nogle store rør i jorden og bliver ledt fra et energianlæg ud til husene. Energianlæggene bruger affald, biomasse, olie, gas og kul til at opvarme vandet til fjernvarmen med.
Når affaldet, kullet eller olien brænder, opstår der en masse varme. Varmen bruger man til at opvarme vandet i en stor kedel med. Så bliver det til damp, der indeholder meget energi. Dampen bruges til at lave strøm med i turbine og generator. Der er stadig meget energi i vandet, og den energi overføres til fjernvarmerørene.
Fjernvarmen opvarmer radiatorerne og giver varmt vand i vandhanen. Cirka 23 % af fjernvarmen i Danmark kommer fra affaldsenergianlæg.
I Danmark har vi cirka 60.000 km fjernvarmerør, og over 64 % af husene har fjernvarme. Bor du på landet, har I måske jeres eget fyr, der opvarmes ved olie eller gas, varmepumpe eller anden opvarmning.
Energiudnyttelse
Fjernvarme
Radiatoren giver varme i værelset, fordi der er varmt vand i den. To tredjedele af husene i Danmark har fjernvarme i deres radiatorer.
Fjernvarme betyder, at varmen kommer langt væk (fjernt) fra huset. Det varme vand ligger i nogle store rør i jorden og bliver ledt fra et energianlæg ud til husene. Energianlæggene bruger affald, biomasse, olie, gas og kul til at opvarme vandet til fjernvarmen med.
Når affaldet, kullet eller olien brænder, opstår der en masse varme. Varmen bruger man til at opvarme vandet i en stor kedel med. Så bliver det til damp, der indeholder meget energi. Dampen bruges til at lave strøm med i turbine og generator. Der er stadig meget energi i vandet, og den energi overføres til fjernvarmerørene.
Fjernvarmen opvarmer radiatorerne og giver varmt vand i vandhanen. Cirka 23 % af fjernvarmen i Danmark kommer fra affaldsenergianlæg.
I Danmark har vi cirka 60.000 km fjernvarmerør, og over 64 % af husene har fjernvarme. Bor du på landet, har I måske jeres eget fyr, der opvarmes ved olie eller gas, varmepumpe eller anden opvarmning.
Hvorfor brænder vi affald?
I Danmark er vi verdensmestre i at brænde affald, og det lyder ikke godt for vores klima og miljø. Men det er ikke så enkelt.
De første affaldsenergianlæg i Danmark kom i løbet af 1960'erne og 1970'erne, fordi der var energikrise i verden, og prisen på olie steg. I Danmark ønskede man at blive uafhængig af andre landes olie og konflikter, og derfor investerede man mange penge og ressourcer i affaldsenergianlæg og fjernvarmenet.
I dag er Danmark det land i verden, som har det mest udbyggede fjernvarmenet, og det er den mest bæredygtige varmeløsning. I mange andre land har hver lejlighed eller hus deres eget olie- eller gasfyr, også i storbyerne.
Når folk fra hele verden kigger på Danmark i forhold til grønne klimaløsninger, er fjernvarme og affaldsenergi en af grundene. Men det giver ikke mening at brænde affald af, hvis man ikke kan bruge overskudsvarmen. Overskudvarmen sender vi ud i fjernvarmenettet. Flere lande i Europa har bygget store og flotte affaldsenergianlæg, som kun producerer elektricitet. Når anlæggene kun laver elektricitet, går der en masse varmeenergi til spilde, og det er ikke bæredygtigt.
Affaldsforbrænding erstatter olie- og kulforbrænding. Affaldsforbrænding står for ca. 25 % af Danmarks samlede fjernvarmeforbrug. Vi skal altså finde bedre løsninger som fx jordvarme og varmepumper (kører på grøn strøm), før vi kan undvære affaldsenergianlæggene.
Der findes i dag stadig mange produkter og materialer, som ikke kan genanvendes eller genbruges. Især sammensatte produkter er svære at genanvende. Så længe vi skaber store mængder affald, som ikke kan genanvendes, vil der være brug for affaldsenergianlæg.
I mange andre lande deponerer man affald i stedet for at brænde det, og det skaber store problemer. Affaldet går i forrådnelse og udleder metangas, som er en endnu værre klimagas end CO2, affaldet spredes af vind og dyr til omgivelserne, og der sker nedsivning af giftstoffer til vandmiljøet. De problemer kan afhjælpes med et affaldsenergianlæg.
Klar til at gå på opdagelse?
Læs mere om restaffald
Læs mere om madaffald
Læs mere om genanvendelse
