Her kan du læse om:
Glas
Glas i din hverdag
Glas er en stor del af vores hverdag.
Vores huse har vinduer af glas, så vi kan se ud og få lyset ind i vores hjem. Vi drikker af glas og opbevarer mad og drikkevarer i glas. Vi har drivhuse bygget af næsten kun glas, hvor vi kan dyrke frugt og grøntsager i et tempereret klima. Vi bruger glaslinser i teleskoper, så vi kan udforske områder uden for vores solsystem.
De første beholdere af glas blev lavet omkring 1500 f.kr., men kunsten at lave klart glas ved at blæse det var ikke opfundet før år 0, og selv dengang blev det holdt en vogtet hemmelighed frem til Romerrigets fald.
Glas
Glas i din hverdag
Glas er en stor del af vores hverdag.
Vores huse har vinduer af glas, så vi kan se ud og få lyset ind i vores hjem. Vi drikker af glas og opbevarer mad og drikkevarer i glas. Vi har drivhuse bygget af næsten kun glas, hvor vi kan dyrke frugt og grøntsager i et tempereret klima. Vi bruger glaslinser i teleskoper, så vi kan udforske områder uden for vores solsystem.
De første beholdere af glas blev lavet omkring 1500 f.kr., men kunsten at lave klart glas ved at blæse det var ikke opfundet før år 0, og selv dengang blev det holdt en vogtet hemmelighed frem til Romerrigets fald.
Glas
Hvad er glas?
Glas er et rent naturprodukt. Man laver glas af sand, kalk og soda. Der skal bruges 1 del soda og 1 del kalk til 4 dele sand.
Der tilsættes også små mængder af andre stoffer som fx jern eller aluminium. Det giver glasset en bedre holdbarhed. Desuden kan der tilsættes farve til glasset.
Glas vil naturligt have et grønt skær, så der skal tilsættes rød farve for at få et helt klart glas. Blandingen skal varmes i ovnen ved 1400-1500 grader i ca. 15 timer.
Glas
Hvad er glas?
Glas er et rent naturprodukt. Man laver glas af sand, kalk og soda. Der skal bruges 1 del soda og 1 del kalk til 4 dele sand.
Der tilsættes også små mængder af andre stoffer som fx jern eller aluminium. Det giver glasset en bedre holdbarhed. Desuden kan der tilsættes farve til glasset.
Glas vil naturligt have et grønt skær, så der skal tilsættes rød farve for at få et helt klart glas. Blandingen skal varmes i ovnen ved 1400-1500 grader i ca. 15 timer.
Glas
Glassets historie
For omkring 5.000 år siden begyndte man at lave glas i Mellemøsten. De første mange år lavede man kun perler, men for godt 3.500 år siden begyndte man også at lave opbevaringsglas. Man regner med, at man opdagede glasset i forbindelse med produktion af keramik, hvor ovnene kom op på høje temperaturer. At det netop blev opdaget i Mellemøsten er nok ikke tilfældigt, da ovnene til keramik her indeholdt meget store mængder sand.
I løbet af de næste mange århundreder forfinede og udviklede man teknikken – blandt andet i Venedig, Tjekkiet og Småland i Sverige. Alle steder, hvor man den dag i dag har stolte traditioner med produktion af glaskunst.
I 1100-tallet udviklede tyske glaspustere de første vinduesglas, og i 1890'erne kunne man masseproducere dem.
I 1903 lykkedes det amerikaneren, John H. Lubbers, at udvikle en maskine, der kunne puste glas. Mange professionelle glaspustere blev erstattet af ufaglærte maskinarbejdere, der fik mindre i løn. Herefter blev glas både billigere at producere og købe.
By Bordeled - Own work, CC BY-SA 3.0
Glas
Glassets historie
For omkring 5.000 år siden begyndte man at lave glas i Mellemøsten. De første mange år lavede man kun perler, men for godt 3.500 år siden begyndte man også at lave opbevaringsglas. Man regner med, at man opdagede glasset i forbindelse med produktion af keramik, hvor ovnene kom op på høje temperaturer. At det netop blev opdaget i Mellemøsten er nok ikke tilfældigt, da ovnene til keramik her indeholdt meget store mængder sand.
I løbet af de næste mange århundreder forfinede og udviklede man teknikken – blandt andet i Venedig, Tjekkiet og Småland i Sverige. Alle steder, hvor man den dag i dag har stolte traditioner med produktion af glaskunst.
I 1100-tallet udviklede tyske glaspustere de første vinduesglas, og i 1890'erne kunne man masseproducere dem.
I 1903 lykkedes det amerikaneren, John H. Lubbers, at udvikle en maskine, der kunne puste glas. Mange professionelle glaspustere blev erstattet af ufaglærte maskinarbejdere, der fik mindre i løn. Herefter blev glas både billigere at producere og købe.
Sådan kommer du af med dit glasaffald
Glasflasker med pant er selvfølgelig bedst at aflevere i pantautomaten i dit lokale supermarked, men andre former for glas og flasker uden pant skal i affaldsbeholderen til glas enten derhjemme eller på genbrugspladsen.
Fordele og ulemper ved glas
Glas er et 100 % genanvendeligt materiale, der kan genbruges igen og igen.
På minussiden forbruges der store mængder energi til såvel fremstilling som genanvendelse, så bæredygtigheden er i høj grad afhængig af, hvor energien til fremstillingen kommer fra.
Glas i naturen
Der udledes ingen skadelige stoffer, hvis man efterlader glas i naturen, men det kan ligge der i mange år. Bakterier og insekter spiser nemlig ikke glas. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor lang tid det kan ligge der. De fleste uorganiske materialer nedbrydes overvejende gennem forvitring af vejr og vind, og da det er en langvarig proces, og glas er meget holdbart, kan det ligge i naturen i flere tusinde år.
Hvis glasset er gået i stykker, kan mennesker og dyr skære sig på glasskårene.
Genbrug og genanvendelse af glas
Det giver rigtig god mening at genbruge og genanvende glas. Siden 1942 har der i Danmark været pant på mange af vores glasflasker. Det har medvirket til, at næsten alle flasker er blevet afleveret og genbrugt. Når flasker afleveres til pant, er de hele og kan genbruges direkte efter vask. Selvom man bruger energi til at gøre flaskerne rene, bruger man syv gange så meget energi og dobbelt så meget vand, når man laver helt nye flasker. En almindelig ølflaske kan genbruges ca. 27 gange, før den må smeltes om til nye flasker.
Vinflasker, syltetøjsglas og lignende kan afleveres i kuber ved fx supermarkedet eller i beholdere ved egen husstand. Her går glasset ofte i stykker og må smeltes om efter indsamling.
Indsamlede glas og flasker bliver kørt til glasfabrikker, hvor man sorterer glasset. Glasset bliver sorteret med håndkraft og ikke af maskiner. Derfor er det vigtigt, at glassene er rengjorte, inden de kommer i glasbeholderen. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man definerer rengjort.
De hele flasker bliver sorteret i omkring 100 forskellige flasketyper. Flaskerne vasker man grundigt og bruger igen. Andet glas og glasskår bliver kørt til glasværker, hvor man smelter glasset og laver det til nye glas og flasker. På den måde får man mindre affald, og man sparer også på de råstoffer, som glas er lavet af.
Kopper og tallerkner lavet af porcelæn og keramik må ikke komme i glasbeholderen, da det ødelægger glasproduktionen. Porcelæn skal i stedet afleveres på genbrugspladsen, da det blandt andet kan bruges som fyld i nye veje.
Klar til at gå på opdagelse?
Læs mere om genbrug
Læs mere om mad- og drikkekartoner
Læs mere om genanvendelse
