Madaffald
Hvad er madaffald?
Madaffald er al den mad, du ikke kan spise - både hvis den er rå og utilberedt eller blevet for gammel. Eksempler på madaffald er:
-
Brød- og kagerester
-
Kød- og fiskeaffald
-
Kaffegrums, teblade og -filtre
-
Mejeriprodukter, fx yoghurt og ost
-
Rester af frugt og grønt – også skrællerne og toppene
-
Ris og pasta
-
Skaller fra æg og nødder
Madaffald er dog ikke kun madaffald. Afhængig af reglerne i din kommune kan madaffald nemlig også bestå af følgende:
-
Mindre mængder af hundelort og kaninmøg
-
Køkkenrulle brugt i madlavningen
-
Afskårne blomster
-
Æggebakker af pap
Madaffald
Hvad er madaffald?
Madaffald er al den mad, du ikke kan spise - både hvis den er rå og utilberedt eller blevet for gammel. Eksempler på madaffald er:
-
Brød- og kagerester
-
Kød- og fiskeaffald
-
Kaffegrums, teblade og -filtre
-
Mejeriprodukter, fx yoghurt og ost
-
Rester af frugt og grønt – også skrællerne og toppene
-
Ris og pasta
-
Skaller fra æg og nødder
Madaffald er dog ikke kun madaffald. Afhængig af reglerne i din kommune kan madaffald nemlig også bestå af følgende:
-
Mindre mængder af hundelort og kaninmøg
-
Køkkenrulle brugt i madlavningen
-
Afskårne blomster
-
Æggebakker af pap
Madaffald
Madaffald bliver til el og fjernvarme
Når skraldebilen har hentet beholderen med madaffald, bliver det enten kørt til et behandlingsanlæg eller direkte til et biogasanlæg.
På anlægget bliver madaffaldet kørt gennem en stor blender, hvor det blandes med vand og bliver til pulp. Pulpen minder om en meget gæret havregrød. Herefter bliver pulpen presset igennem en sigte, som renser for plast, jern og andre fejlsorteringer. Nu er pulpen klar til at blive kørt til et biogasanlæg.
På biogasanlægget pumpes pulpen ind i store gæringstanke, hvor det blandes med gylle og andet organisk affald som fx rester fra fødevareproduktion.
I gæringstankene nedbryder bakterier det organiske materiale og udvikler biogas.
Biogassen bliver brugt som brændstof på kraftvarmeværker, der har en generator, som er drevet af gas. Det er på kraftvarmeværkerne, at biogassen bliver omdannet til strøm og fjernvarme.
Hvis du bor i et område, der er koblet til fjernvarmenettet, kan det være, at varmen i din radiator er lavet af gamle gulerødder.
Madaffald
Madaffald bliver til el og fjernvarme
Når skraldebilen har hentet beholderen med madaffald, bliver det enten kørt til et behandlingsanlæg eller direkte til et biogasanlæg.
På anlægget bliver madaffaldet kørt gennem en stor blender, hvor det blandes med vand og bliver til pulp. Pulpen minder om en meget gæret havregrød. Herefter bliver pulpen presset igennem en sigte, som renser for plast, jern og andre fejlsorteringer. Nu er pulpen klar til at blive kørt til et biogasanlæg.
På biogasanlægget pumpes pulpen ind i store gæringstanke, hvor det blandes med gylle og andet organisk affald som fx rester fra fødevareproduktion.
I gæringstankene nedbryder bakterier det organiske materiale og udvikler biogas.
Biogassen bliver brugt som brændstof på kraftvarmeværker, der har en generator, som er drevet af gas. Det er på kraftvarmeværkerne, at biogassen bliver omdannet til strøm og fjernvarme.
Hvis du bor i et område, der er koblet til fjernvarmenettet, kan det være, at varmen i din radiator er lavet af gamle gulerødder.
Madaffald
Sådan fungerer et biogasanlæg
Madaffald
Sådan fungerer et biogasanlæg
Madaffald
Hvad er biogas?
I biogasanlægget udnyttes en biologisk proces, der sker helt naturligt. Det kunne fx være i en mose med stillestående vand. Her er der næsten ingen ilt i den bløde mosebund, som består af delvist nedbrudte plantedele, døde alger m.m. Her nedbrydes bundmaterialet yderligere af særlige bakterier, der kun kan fungere, når der ikke er ilt tilstede – i denne proces dannes der biogas.
I biogasanlæggets lukkede rådnetanke efterlignes de forhold, der findes i mosebunden. I rådnetankene er der derfor ingen ilt, og her nedbryder bakterier madaffaldet (pulpen), og der dannes biogas. Der kan produceres 150 m3 biogas af et ton madaffald og 20-30 m3 af et ton dyregødning/gylle.
Biogas består næsten udelukkende af to gasarter, hvoraf ca. to tredjedele er metan (CH4) og en tredjedel kuldioxid (CO2).
Madaffald
Hvad er biogas?
I biogasanlægget udnyttes en biologisk proces, der sker helt naturligt. Det kunne fx være i en mose med stillestående vand. Her er der næsten ingen ilt i den bløde mosebund, som består af delvist nedbrudte plantedele, døde alger m.m. Her nedbrydes bundmaterialet yderligere af særlige bakterier, der kun kan fungere, når der ikke er ilt tilstede – i denne proces dannes der biogas.
I biogasanlæggets lukkede rådnetanke efterlignes de forhold, der findes i mosebunden. I rådnetankene er der derfor ingen ilt, og her nedbryder bakterier madaffaldet (pulpen), og der dannes biogas. Der kan produceres 150 m3 biogas af et ton madaffald og 20-30 m3 af et ton dyregødning/gylle.
Biogas består næsten udelukkende af to gasarter, hvoraf ca. to tredjedele er metan (CH4) og en tredjedel kuldioxid (CO2).
Madaffald
Dit madaffald ender som gødning
Når madaffaldet ikke afgiver mere biogas, bliver resten spredt på landmandens marker som gødning. På den måde indgår nærringsstofferne fra madaffaldet i det biologiske kredsløbet igen.
Landmanden kan bruge gødningen fra biogasanlægget sammen med kunstgødning. Nogle steder bruger landmanden kun gødning fra biogasanlægget og undgår at bruge kunstgødning.
Inden madaffaldet ender på marken, er det vigtigt, at alle sygdomsbakterier bliver slået ihjel. Dette sker i biogasanlægget allerede inden, det kommer ind i rådnetanken. Her bliver affaldet opvarmet til 70 grader i mindst én time. Det kaldes at hygiejnisere affaldet. Hygiejniseringen gør, at landmanden kan bruge affaldet som gødning på markerne uden risiko for at sprede sygdomme til planter og dyr. Smart, ikke?
Madaffald
Dit madaffald ender som gødning
Når madaffaldet ikke afgiver mere biogas, bliver resten spredt på landmandens marker som gødning. På den måde indgår nærringsstofferne fra madaffaldet i det biologiske kredsløbet igen.
Landmanden kan bruge gødningen fra biogasanlægget sammen med kunstgødning. Nogle steder bruger landmanden kun gødning fra biogasanlægget og undgår at bruge kunstgødning.
Inden madaffaldet ender på marken, er det vigtigt, at alle sygdomsbakterier bliver slået ihjel. Dette sker i biogasanlægget allerede inden, det kommer ind i rådnetanken. Her bliver affaldet opvarmet til 70 grader i mindst én time. Det kaldes at hygiejnisere affaldet. Hygiejniseringen gør, at landmanden kan bruge affaldet som gødning på markerne uden risiko for at sprede sygdomme til planter og dyr. Smart, ikke?
Stop madspild
Vi smider for meget mad ud
I Danmark smider vi alt for meget mad ud. Selvom vi kan udnytte energien og næringen i madaffaldet, er det et spild, vi bør undgå.
Hver dansker smider 47 kg spiselig mad ud om året [1]. Det bliver samlet set til 275 000 tons madspild om året På et år indtager et menneske i den vestlige verden cirka 1,5 tons mad [2] . Det betyder, at cirka 183.000 mennesker spiser den samme mængde mad på et år, som vi smider ud.
Madspild er dyrt. Det koster nemlig både for din pengepung og miljøet, når vi har spildt energi, vand, sprøjtemidler, penge og andre ressourcer på at producere mad, som ingen spiser.
I Danmark har vi en forening, der hedder Stop spild af mad, som sætter fokus på madspild i Danmark. De har samlet en masse viden om madspild og giver gode råd til, hvordan vi alle kan blive bedre til at undgå madaffald.
Hvad kan du selv gøre for stoppe madspild? Tjek denne guide ud og bliv inspireret.
Kilder: [1] Stop Madspild, [2] Tor Nørretranders: Menneskeføde
Stop madspild
Vi smider for meget mad ud
I Danmark smider vi alt for meget mad ud. Selvom vi kan udnytte energien og næringen i madaffaldet, er det et spild, vi bør undgå.
Hver dansker smider 47 kg spiselig mad ud om året [1]. Det bliver samlet set til 275 000 tons madspild om året På et år indtager et menneske i den vestlige verden cirka 1,5 tons mad [2] . Det betyder, at cirka 183.000 mennesker spiser den samme mængde mad på et år, som vi smider ud.
Madspild er dyrt. Det koster nemlig både for din pengepung og miljøet, når vi har spildt energi, vand, sprøjtemidler, penge og andre ressourcer på at producere mad, som ingen spiser.
I Danmark har vi en forening, der hedder Stop spild af mad, som sætter fokus på madspild i Danmark. De har samlet en masse viden om madspild og giver gode råd til, hvordan vi alle kan blive bedre til at undgå madaffald.
Hvad kan du selv gøre for stoppe madspild? Tjek denne guide ud og bliv inspireret.
Kilder: [1] Stop Madspild, [2] Tor Nørretranders: Menneskeføde
Klar til at gå på opdagelse?
Læs mere om restaffald
Læs mere om energiudnyttelse
Læs mere om affaldsforebyggelse
