Haveaffald
Hvad er haveaffald?
Haveaffald er groft sagt alt det plantemateriale, man fjerner fra en have. Det kan være ukrudt, man har fjernet, grene, man har klippet af hækken, eller græs, man har revet sammen fra græsplænen. Man kan inddele det i bløde plantedele som førnævnte eller hårde plantedele som større grene og træstammer.
Når man afleverer sit haveaffald på genbrugspladsen, skal det mange steder sorteres i netop hårde og bløde plantedele. Om din genbrugsplads deler haveaffaldet op afhænger af, hvad der videre skal ske med det.
Haveaffald
Hvad er haveaffald?
Haveaffald er groft sagt alt det plantemateriale, man fjerner fra en have. Det kan være ukrudt, man har fjernet, grene, man har klippet af hækken, eller græs, man har revet sammen fra græsplænen. Man kan inddele det i bløde plantedele som førnævnte eller hårde plantedele som større grene og træstammer.
Når man afleverer sit haveaffald på genbrugspladsen, skal det mange steder sorteres i netop hårde og bløde plantedele. Om din genbrugsplads deler haveaffaldet op afhænger af, hvad der videre skal ske med det.
Haveaffald
Genanvendelse af haveaffald
Privat haveaffald kan afleveres på de lokale genbrugspladser. Når der er indleveret tilpas store mængder, transporteres det til et anlæg, hvor det kan neddeles (kværnes i mindre stykker).
Kviste og grene kvases til flis og kan fx bruges som flis. Det kan også bruges til biobrændsel på landets affaldsenergianlægge, hvor det er med til at producere strøm og varme.
Blade og andre blødere dele komposteres og bliver til muld. På mange genbrugspladser kan man om foråret hente kompost produceret af haveaffald til sin egen have, og på den måde bidrager det gamle haveaffald med næring til nye planter. Komposteringsprocessen af haveaffald tager ca. ét år. Nogle steder bliver de bløde dele spredt direkte ud på marker og komposterer dér. Dette kaldes markkompostering.
I dag modtager anlæggene så meget haveaffald, at man er begyndt at lave forskellige typer af kompostprodukter, der egner sig til forskellige ting. På den måde kommer mere af det komposterede haveaffald ud og gør gavn igen. Der er vækstmuld, jord til at fylde huller og strukturmateriale til marker. De bløde dele, som fx bladene, kan også bioforgasses og blive til energi på den måde. Bioforgasningen er det, I også kender fra madaffaldet.
Haveaffald
Genanvendelse af haveaffald
Privat haveaffald kan afleveres på de lokale genbrugspladser. Når der er indleveret tilpas store mængder, transporteres det til et anlæg, hvor det kan neddeles (kværnes i mindre stykker).
Kviste og grene kvases til flis og kan fx bruges som flis. Det kan også bruges til biobrændsel på landets affaldsenergianlægge, hvor det er med til at producere strøm og varme.
Blade og andre blødere dele komposteres og bliver til muld. På mange genbrugspladser kan man om foråret hente kompost produceret af haveaffald til sin egen have, og på den måde bidrager det gamle haveaffald med næring til nye planter. Komposteringsprocessen af haveaffald tager ca. ét år. Nogle steder bliver de bløde dele spredt direkte ud på marker og komposterer dér. Dette kaldes markkompostering.
I dag modtager anlæggene så meget haveaffald, at man er begyndt at lave forskellige typer af kompostprodukter, der egner sig til forskellige ting. På den måde kommer mere af det komposterede haveaffald ud og gør gavn igen. Der er vækstmuld, jord til at fylde huller og strukturmateriale til marker. De bløde dele, som fx bladene, kan også bioforgasses og blive til energi på den måde. Bioforgasningen er det, I også kender fra madaffaldet.
Haveaffald
Hvad er kompost?
Smågrene, græs og blade er blødt haveaffald, og det kan blive til muld, hvis man lægger det i en bunke i haven. Så vil orme og andre smådyr (nedbryderorganismer) omdanne affaldet til muld. På samme måde kan genbrugspladserne sørge for, at det haveaffald, som du afleverer, kan omdannes til muld.
Når naturen nedbryder affaldet til muld, kalder man det kompostering. Mulden kan man bruge som gødning i landbruget, parker eller private haver.
Haveaffald
Hvad er kompost?
Smågrene, græs og blade er blødt haveaffald, og det kan blive til muld, hvis man lægger det i en bunke i haven. Så vil orme og andre smådyr (nedbryderorganismer) omdanne affaldet til muld. På samme måde kan genbrugspladserne sørge for, at det haveaffald, som du afleverer, kan omdannes til muld.
Når naturen nedbryder affaldet til muld, kalder man det kompostering. Mulden kan man bruge som gødning i landbruget, parker eller private haver.
Haveaffald
Hvad kan komposteres?
Det, der vokser og gror i naturen, kan komposteres, men grene tager meget længere tid for nedbryderene at tygge sig igennem end blade, græs og blomster. Det er også derfor, at de to ting bliver skilt ad i genanvendelsesprocessen.
Nogle har kompostbunker eller beholdere hjemme i deres egne haver, og her kan rester fra frugt og grøntsager også sagtens komme i. Hvis man også komposterer rester af køkkenaffald, bør man have en lukket kompostbeholder for at undgå rotter, som kan tiltrækkes af madrester.
Haveaffald
Hvad kan komposteres?
Det, der vokser og gror i naturen, kan komposteres, men grene tager meget længere tid for nedbryderene at tygge sig igennem end blade, græs og blomster. Det er også derfor, at de to ting bliver skilt ad i genanvendelsesprocessen.
Nogle har kompostbunker eller beholdere hjemme i deres egne haver, og her kan rester fra frugt og grøntsager også sagtens komme i. Hvis man også komposterer rester af køkkenaffald, bør man have en lukket kompostbeholder for at undgå rotter, som kan tiltrækkes af madrester.
Haveaffald
Ikke alt fra haven er haveaffald
Det er ikke alt fra haven, der egner sig til at komme til haveaffald. Træ, som fx er blevet brugt til hegn eller carporte, er typisk behandlet for at kunne klare at stå ude hele året. Malingrester og kemikalier fra hegnstræ egner sig ikke til haveaffald, der genanvendes til kompost. Sådanne typer af træ skal derfor afleveres i containeren til udendørstræ på genbrugspladsen. Har man ryddet haven for elmesyge træer eller invasive plantearter, egner det sig heller ikke til at blive spredt i haver eller parker. Det skal i stedet brændes og skal derfor i containeren til rest efter sortering (småt brændbart) eller i containeren til invasive arter.
Haveaffald
Ikke alt fra haven er haveaffald
Det er ikke alt fra haven, der egner sig til at komme til haveaffald. Træ, som fx er blevet brugt til hegn eller carporte, er typisk behandlet for at kunne klare at stå ude hele året. Malingrester og kemikalier fra hegnstræ egner sig ikke til haveaffald, der genanvendes til kompost. Sådanne typer af træ skal derfor afleveres i containeren til udendørstræ på genbrugspladsen. Har man ryddet haven for elmesyge træer eller invasive plantearter, egner det sig heller ikke til at blive spredt i haver eller parker. Det skal i stedet brændes og skal derfor i containeren til rest efter sortering (småt brændbart) eller i containeren til invasive arter.
Haveaffald
STOP spredningen af invasive arter
En invasiv art er en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den truer de oprindelige arter. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande. Nogle af de mange indførte plantearter kan senere vise sig at udkonkurrere de hjemlige arter, fordi de ikke er tilpasset økosystemerne med fx naturlige fjender.
Et eksempel er Kæmpe Bjørneklo, der vokser sig så stor, at den stjæler lyset fra de lavere planter, som derved dør. De insekter, der kun lever på og af netop de lavere planter, påvirkes derfor også. På den måde griber de invasive arter ind i eksisterende balancer i den danske natur. De kan også have sygdomme med sig, som de hjemmehørende planter ikke har forsvar imod. Kæmpe Bjørneklo er desuden giftig for os mennesker.
Der bruges hvert år mange ressourcer på at bekæmpe og regulere invasive arter. Så for at undgå, at de invasive arter spreder sig, er det vigtigt, at de ikke ender i vores haveaffald og herefter som kompost i haverne. De skal derfor i containeren til rest efter sortering (småt brændbart) eller i containeren til invasive arter. Herefter bliver de brændt.
Haveaffald
STOP spredningen af invasive arter
En invasiv art er en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den truer de oprindelige arter. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande. Nogle af de mange indførte plantearter kan senere vise sig at udkonkurrere de hjemlige arter, fordi de ikke er tilpasset økosystemerne med fx naturlige fjender.
Et eksempel er Kæmpe Bjørneklo, der vokser sig så stor, at den stjæler lyset fra de lavere planter, som derved dør. De insekter, der kun lever på og af netop de lavere planter, påvirkes derfor også. På den måde griber de invasive arter ind i eksisterende balancer i den danske natur. De kan også have sygdomme med sig, som de hjemmehørende planter ikke har forsvar imod. Kæmpe Bjørneklo er desuden giftig for os mennesker.
Der bruges hvert år mange ressourcer på at bekæmpe og regulere invasive arter. Så for at undgå, at de invasive arter spreder sig, er det vigtigt, at de ikke ender i vores haveaffald og herefter som kompost i haverne. De skal derfor i containeren til rest efter sortering (småt brændbart) eller i containeren til invasive arter. Herefter bliver de brændt.
Klar til at gå på opdagelse?
Læs mere om energiudnyttelse
Læs mere om madaffald
Læs mere om farligt affald
