Det har andre spurgt om
Spørgsmål:
Hej affald.dk.
Jeg sidder med en eksamens opgave angående glas og genbrugs produktionen af glas. og kunne godt tænke mig at hører hvor meget glas man får retur hvis man smelter 10 glas om ?
f.eks. smelter man 10 glas får man 9 tilbage. eller noget i den still?
Venlig hilsen Pelle.
Svar:
Hej Pelle
Tak for dit spørgsmål.
Der går ikke noget væsentligt tabt i genanvendelsen af glas. Så det er 1:1.
Læs mere i vores artikel her om genbrugsglas.
eller på https://reiling.dk/da/#collection, som er en af de store aftager af glas til genbrug i Danmark
Med venlig hilsen
Affald.dk
Spørgsmål:
Hejsa folkens.
Normalt smider vi jo pizza bakker i affald fordi det jo er forurenet med diverse madrester. Men hvad med papemballagen fra fryse pizzaer? Maden deri er jo vakum pakket og derfor er bakkerne jo rene, ikke sandt?
Venlig hilsen Michael.
Svar:
Hej Micheal
Du har ret. Hvis ikke pappen har været i direkte kontakt med madvaren, så skal den endelig udsorteres som pap.
Med venlig hilsen
Affald.dk
Spørgsmål:
Hej,
Vi er en studiegruppe fra bacheloren Innovation & Entrepreneurship i Aarhus, som er ved at lave et koncept, der bygger på recycling af plastik. Det går ud på, at der skal produceres nogle regnslag (som hænger over tøjstativerne ved tøjbutikkerne på gågaden) af plastik, dvs. at materialet skal være bøjeligt, gennemsigtigt og slidstærkt - vi har kigget på dette: https://plast.dk/det-store-plastleksikon/eva-plast-ethylen-vinylacetat/. Altså vi vil undgå både forbruger- og industrispild, og bruge disse materialer til at producere vores varer.
Dog har vi nogle spørgsmål:
1. Vil EVA kunne bruges? Eller er der andre plasttyper, som du mener er mere hensigtsmæssige?
2. Hvordan er processen i at bearbejde fx EVA, så den kan bruges til andre produkter?
3. Har du nogle bud på virksomheder i DK (Europa), som håndterer processen fra plastikaffald til granulater?
Venlig hilsen Mathias.
Svar:
Hej Mathias
Tak for jeres spørgsmål. Det lyder som et spændende projekt.
Jeres fagområde ligger uden for det, vi arbejder med i affald.dk. Så jeg kan ikke hjælpe dig meget. Men jeg ved, at de er meget imødekommende i Plastindustrien, som du selv linker til. Så prøv at stille dem dine spørgsmål.
I forhold til det sidste spørgsmål, så ved jeg at meget dansk plastik lige nu bliver sendt til Braunsweig i Tyskland for at bliver oparbejdet til genbrugsplast. Det er politisk oppe at vende jævnligt, at vi mangler en dansk virksomhed , som håndterer processen fra plastikaffald til granulat. Men flere af de oplagte virksomheder melder pas, da det er for små mængder til en ordentlig fortjeneste i Danmark.
Mange hilsner
Affald.dk
Spørgsmål:
Hej! jeg er ved at lave et projekt om afbrænding af affald, og jeg ville spørge om I har mulighed for at svare på disse spørgsmål?
Biologi:
Hvilken påvirkning har denne forurening på naturen? (syreregn, skove)
Hvilken påvirkning har forureningen på mennesker? (kræft, hormonforstyrrende)
Geografi:
Hvorfor ender syreregnen, hvor den gør? (vindveje, syreregn)
Hvorfor tager nogle steder mere skade af syreregnen?
Fysik/kemi:
Hvilke restprodukter udledes når vi brænder affald af?
Er det muligt at brænde affald af, uden at udlede disse restprodukter?
Frida
Svar:
Hej Frida
Tak for dine spørgsmål. De er meget omfattende, så jeg kan ikke svare på det hele her. Men jeg vil give nogle helt korte hovedpunkter, og så synes jeg, at du skal ringe til mig, så jeg kan forklare lidt mere.
Biologi:
Hvilken påvirkning har denne forurening på naturen? (syreregn, skove)
Hvilken påvirkning har forureningen på mennesker? (kræft, hormonforstyrrende)
Geografi:
Hvorfor ender syreregnen, hvor den gør? (vindveje, syreregn)
Hvorfor tager nogle steder mere skade af syreregnen?
Helt grundlæggende laves der ikke syreregn, når vi brænder affald i Danmark. Røgen renses, inden den ledes ud af skorstenen.
Forbrændingsanlæggene forurener heller ikke natur og mennesker. Der er styr på de restprodukter, der dannes, så de ikke kommer i kontakt med natur og mennesker.
Fysik/kemi:
Hvilke restprodukter udledes når vi brænder affald af?
Er det muligt at brænde affald af, uden at udlede disse restprodukter?
De produkter, som fylder mest i affaldsforbrændingsprocessen, er aske, slam (fra røgrens) og gips (fra rens for svovlsyre)
Hvis vi skal nedbringe mængden af disse stoffer, skal vi sørge for at affaldet er bedre sorteret. Det ville også gøre "farligheden" af disse produkter mindre.
Med venlig hilsen
Affald.dk
Spørgsmål:
Hej.
Kan du svarer på de her spørgsmål?
Hvilke typer gasser bliver der udledt, når man brænder plastik? Og hvilke typer plastik skader mest? Både i forhold til i vandet, og når det bliver udledt som gasser?
Tak på forhånd
Venlig hilsen Klara
Svar:
Hej Klara
Plastik består hovedsageligt af kulstof (C) og brint (H). Derfor kommer der hovedsageligt kuldioxid (CO2) og vanddamp (H2O)
Nogle plasttyper indeholder andre grundstoffer, fx klor (Cl). Her kan der dannes saltsyregas (HCl). Hvis plasten brændes for koldt, kan der også dannes sod, altså uforbrændte partikler i røgen.
Venlig hilsen
Affald.dk
Spørgsmål:
Hej
Hvilke konsekvenser har overproduktion af tøj for miljøet og hvordan kan genbrug mindske det?
Jeg håber i vil svare hurtigst muligt.
Svar:
Hej,
Det har meget store konsekvenser for miljøet, at der bliver produceret og købt så meget tøj, som der gør.
Du kan læse mere om konsekvenserne på siden her.
Venlig hilsen
Affald.dk
Spørgsmål:
Hej eksperter!
Jeg har en projektopagve som handler om mode i udvikling, hvor jeg kommer ind på betydningen af genbrugsbutikker og genbrug.
Jeg har derfor nogen spørgsmål:
Hvorfor er det vigtigt at have genbrugsbutikker?
Hvorfor er det en god ide at have genbrugsbutikker?
Hvad betyder det for miljøet at have genbrugsbutikker?
Hilsen Alberte
Svar:
Hej Alberte
Tak for dine spørgsmål. Jeg håber at du kan bruge mine svar.
Det er både vigtigt og en god idé, at have genbrugsbutikker. Jeg har fornemmelse af, at du laver opgave om tøjmode, så det tager jeg udgangspunkt i.
Det er sjældent, at vores tøj bliver slidt op. Tit er det blevet for stort eller småt, eller umoderne i dine egne øjne. Det kan også være, at du bare er blevet træt af at gå med det. Hvis det kommer til en genbrugsbutik, kan det bruges af andre, som måske har kroppen, der passer til, eller som synes om den stil, du var blevet træt.
Hvis vi ikke genbrugte tøjet, ville vi skulle have fat i nye naturressourcer for at lave nyt tøj. Oftest er det bomuld fra en bomuldsmark. Bomuld bruger rigtig meget ferskvand, for at vokse godt, og det optager markplads fra andre afgrøder, som kunne spises. Så det er godt for miljøet, hvis vi ikke bruger for meget bomuld. Andre tøjmaterialer som poylester, kan man godt lave af genbrugsmaterialer (fx gamle vandflasker), men det er stadig en ret energikrævende proces ift. direkte genbrug. Og det sætter et stort CO2-aftryk.
God fornøjelse med din opgave, og skriv endelig igen, hvis du vil have mine svar uddybet.
Mange hilsner
Affald.dk